Vores historie

Carl Jørgen Kofoed-Ibsen købte i 1941 ”Putte Maries” Glarmesterforretning i Middelfartsgade på Østerbro. Efter krigen indgik man samarbejdsaftale med Korsør Glasværk og senere blev glasgrossisten Holger Petersen på Frederiksberg opkøbt.

I 1955 startede man termorudefabrikken Dansk Isolerglas, og i begyndelsen af 60’erne blev den grund på Østerbro købt, hvor vi i dag bor. I slutningen af 80’erne finder der et generationsskifte sted, og Claus Kofoed-Ibsen overtager virksomheden.

Senere indtræder Christian Kofoed-Ibsen i virksomheden. I dag sidder Christian Kofoed-Ibsen ved roret som 3. generation i en moderne og dynamisk virksomhed med en opdateret maskin- og vognpark. Små 75 års erfaringer og et team af servicemindede og fleksible medarbejdere er parat til at servicere dig og din virksomhed. Vi vil gøre din hverdag i glasbranchen nemmere. Ring til os og lad os få en snak om, hvordan vi sammen finder ud af det!