- Termoruder skal beskrives udefra og målangives med bredde x højde (b x h). Overfladerne på en termorude skal således oplistes fra den udvendige side.
- Ved modtagelse af glas: Foretag nøje kontrol af glasset. Vigtigt! Bemærk eventuelle synlige skader på fragtbrevet.
- Ved udendørs oplagring skal glas altid (uden undtagelser) afskærmes mod sollys, regnvand, byggestøv, svejsegnister og gnister fra vinkelsliber osv.
- Glas skal altid opbevares stående med 7° hældning. Det skal placeres vinkelret mod underlaget, som skal være tørt og blødt. Glas skal oplagres så det ikke kan suge fugt op og forårsage skader.
- Termoruderne skal renholdes for snavs under hele byggeperioden. F.eks. skal mørtelrester altid fjernes af ruderne straks – ikke tørres af, men skylles med masser af vand. Gnid aldrig. Den fine kvarts i mørtelen ridser glasset.
- For at undgå termisk brud må glaspartier med uhærdet glas ikke føres udover ramme/ydervæg så samme glas er i to forskellige klimazoner.
- Termisk brud forårsaget af varmestråling: Termoruder skal placeres minimum 30 cm fra varmeovne, havegrill og pejse som afgiver strålevarme. I alle sådanne tilfælde anbefales det at bruge hærdet glas i termoruden.
- Termisk brud opstår, når temperaturforskellen mellem glassets rand og midten overstiger en vis kritisk grænse. Billedet viser et termisk brud i en butiksrude med farvet folie på bagsiden.
- Alm. skåret og granet kant, slebet kant. Poleret kant. Pas på kanterne! Styrken i glas afhænger af kvaliteten af glaskanten. Almindelig skåret kant, granet kant eller kant bearbejdet på tværs af glastykkelsen har kun 80% styrke i forhold til en poleret kant, og kant bearbejdet i kantens længderetning, fx ved slibning på maskine ca. 90%.
- Afstand for hulplacering angives fra samme 0-punkt. Placering af huller (X,Y) er (x±t, y±t) hvor x og y er den ønskede placering og t er tolerancen afhængig af glastype.
- Hulplacering fra kant: a ≥ 2 x glastykkelsen – afstanden fra glaskant altid minimum 2 gange glastykkelsen.
- Hulafstand: b ≥ 2 x glastykkelsen – afstanden mellem huller minimum 2 gange glastykkelsen.
- Glas i værn og lignende med niveauforskel over 0,5 m, skal være lamineret sikkerhedsglas. Højder af værn iht. BR.
- Termorudemontering: Husk at kantafstanden fra underkant termorude til underkant fals skal være minimum 4mm. Dvs. at klodsen ved blødesprosser skal være højere så kondensvand hele vejen har min 4mm at løbe ud af! Ellers bortfalder garantien!
- Lamineret sikkerhedsglas reducerer risikoen for skæreskader og reducerer UV-strålingen. Falmning forårsages både af sollys og UV-stråling.
- Udvendig kondens er et tegn på at glaskonstruktionen isolerer meget effektivt og giver små energitab.
- Sikkerhedsglas (safety – Personsikkerhed): HærdetLamineret (float+float) Lamineret (hærdet+hærdet) Sikringsglas (security – Hærværk, indbrud, skud): Lamineret (float+float)Lamineret (hærdet+hærdet)
- Er der energiglas i termoruden? Hold et lys, en flamme, op foran ruden og der kommer 4 spejlbilleder i en to-lags termorude. Hvis en af de inderste farver har en anden farve et der et belagt glas.
- Spejlmontage ved fastklæbning. Tape, fugemasse og lignende påføres i lodrette bånd, så naturlig ventilation af spejlets bagside ikke hæmmes. Fugemasse påføres i bånd af maksimalt 15 mm bredde. Spejlet bør monteres med god mulighed for ventilation af bagsiden. Der bør være afstand på ca. 20 mm mellem spejlkant og klæbemateriale.
- Det er ikke nok, at glasset isoleret set opfylder kravene til en given funktion. Hele vinduet med glas, tætningskomponenter, karm, ramme og montering, skal samlet opfylde kravene til den krævede funktion. Gælder især for varmeisolering, brandsikring, støjdæmpning og sikring.